Kampen hertil aften mod Newport County Cph, blev Half Men Half Biscuits’ optræden nr. 194 gennem alle tider. Det var blot anden gang, at vi stod ansigt til ansigt med aftenens modstander - og der stod revanche på menuen efter det svigende 3-5 nederlag fra april måned. Det blev en ganske særlig oplevelse denne smukke og forførende august-aften.
Truppen talte hele tre glinsende legender, en længe savnet Nikolai Winther, en uventet målmager og et sjældent og overraskende indhop i kampens slutning. En af legenderne glinsede ikke blot om kap med solen - blodet flød også i stride strømme ud af hovedet med rening mod øre og kind. Peter Due klarede dog skærene og tørrede det meste at materiet væk med et nu evigt plettet håndklæde af ukendt oprindelse. Vi gik - så at sige - til den fra kampens start og kom først på rigtig mange bolde i tætte løbe-dueller. Den slags fordrer chancer, mål og slutteligt point. Michael K. Jensen leverede en assist med sin aflevering til fyrtårnet Søren Boysen, der over godt en halv banehalvdel, løb og driblede forbilledligt for til sidst følt at score en perle af et føringsmål. 1-0 til de lilla. Det blev også 2-0 og det fra en usædvanlig kant. Christian Mahrt havde tidligere underrettet klubbens formand på sms, at han havde sat sig det mål at score i 2022. Ydermere opbyggede han sig psykologisk til bedriften med et overordentlig langstrakt besøg på den anden side af Jorden. Her drak han efter signende masser af bajere, mens han i drømme forestillede sig det forjættede mål. Han vidste med sig selv, at det ventede på ham derude en dag. Den dag blev i dag. Og sikke et mål. En helt oplagt kandidat til Årets Mål er det, når man selvsikkert brager kuglen direkte op i krogen. Fabelagtigt. 1. halvleg bød ikke på flere mål, og det til dels pga. ihærdigt forsvarsspil fra Kristian H. Nielsen og Michael K. Jensen samt en stilsikker Lars-Martin Søderlund i målet. Næstformanden Jens Andersen fyldte godt på banen og var farlig i et par situationer. Hans fyrretyvende træffer er næppe langt væk.
Efter de vanlige korrektioner af spillet i kampens tepause, blev det overskyggende budskab at gå på banen med høj energi og fokus fra start. Det skyldtes, at man retteligt kunne formode, at Newport ville komme blæsende i et forsøg på hurtigt at genvinde det tabte terræn. Det skete imidlertid ikke - dels pga. kiksenes kraft - men også pga. Newports manglende ditto. Det er ualmindeligt, hvis Tommy Bigom går fra banen målløs - og til trods for en lidt famlende 1. halvleg, viste målræven, hvorfor han overgår os alle i kunsten ud i at score kasser. Peter Due leverede en lækker, hård og præcis aflevering til Tommy, som efter et par snilde træk nettede for 232. gang i sin glorværdige karriere i de halve mænds tjeneste. Og så var det, at Newport kom tilbage på sporet - først med et noget hårdt dømt straffespark efter en krop-mod-krop seance. Dommeren mente, at Kristian H. Nielsens korpus øjensynligt var for frembrusende og dømte straffespark. Det blev sikkert omsat uden chance for ellers funklende Lars-Martin Søderlund. En lidt tilfældig bold, som sprang mellem os og dem i vores felt - et skidt sted for bolden at springe - førte til den spændingsmættede reducering til 2-3 i en kamp domineret af os. En enkelt gang hamrede vores modstander endvidere bolden på opstanderen. Her slap vi lykkeligvis med skrækken.
Vi havde ganske mange chancer gennem alle 60 spilleminutter, men det var langt fra alle bolde, der blev faretruende nok, hvorfor sejren på 3-2 var i underkanten. Og så var der jo det der med det overraskende indhop i kampens slutning. For 117. gang all time trådte Claudius Larson på banen for vores stolte klub. Han fik 7 minutter på Kløvermarkens kunstgræs og fik lavet et stærkt forsvarsindgreb samt to næsten-assists - foruden et par famlende afleveringer. Nr. 10 har fået ny ejermand, Nikolai Winther, og det var berusende, at se det smukke tal på ryggen af vildmanden. Han bar det med stolthed - og mange af kampens tilskuere udtrykte sig ekstatisk ved det magiske syn.
For allerførste gang nogen sinde vælger skribenten - og det på vegne af en samlet spillertrup - at dedikere aftens sejr til vores medspiller og ven, Tomas Rasmussen, med et ønske om snarligt gensyn.
